Om foreningen  

A/B Parmagade er stiftet i år 2000. Beboerne blev tilbudt at købe ejendommen, da ejer ville sælge. Vi har i dag en rimelig veldrevet forening, uden så mange krumspring. Bestyrelsen varetager den daglige drift. Brugerne vedligeholder i store træk gårdmiljøet. Foreningen er medlem af ABF.

Der er hen ad vejen udført en del energibesparende arbejder samt hvad der ellers kræves af almindelig vedligehold. Det område af gården som hører til vores ejendom, er renoveret for egne midler i 2014. En detalje er en stor faskine under græsplænen, der opsamler regnvand fra foreningens tage og gårdarealet. Der er i 2022 udarbejdet en 10 årig vedligeholdelsesplan som der fremadrettet planlægges vedligehold ud fra.